Vinspecialisten

Fire glade vinhandlere

Jess

Jess Juhl Hansen
Jess Juul Hansen

Jess Juul Hansen overtog Vinoble i Skanderborg i 2009. Efter nogle år på kærlighed og rødvin er butikken stille og roligt blevet udvidet og sortimentet styrket. Jess har været i vinbranchen næsten siden han blev født, og han er lidt af en autist: Han har en formidabel hukommelse for smags- og duftindtryk, og det kommer ham til gode i hverdagen i forretningen. Han kan stort set huske smagen af alle de vine, som ligger på lageret. Jess’ favorit er den klassiske Bourgogne, og det kan være svært at finde en Bourgogne, der dur – uden at det koster kassen.

Men vinhandlerens Bourgogne-radar er altid tændt!

Per

Per Schrøder

Per er ikke en mand, der løber af pladsen. Han har arbejdet i den grafiske branche i 38 år, men nu har han besluttet sig for, at gøre sin hobby til sin levevej. Per har altid interesseret sig for vin, og han har brugt utallige ferier på at besøge vingårde.

Pers vinsmag spænder vidt. Fra de hvide vine med Riesling og Sauvignon Blanc druer over de røde spanske og oversøiske vine og til den franske Bourgogne. Når det gælder spiritus er Per specielt glad for Grappa og den franske Calvados.

I fritiden kører Per på mountainbike, men det bliver næppe hans levevej. Vinen er nemlig hans eneste dopingmiddel.

Mads

Mads Reese
Mads Reese

Mads kommer oprindeligt fra restaurations branchen og startede allerede sin kariere som 11 årig på Hotel Skanderborghus. Derefter fulgte udover lidt sporadisk skolegang, tjeneste på bl.a Ålekroen, Svejbæk og ikke mindst på restaurant Vestermølle.  Vinmæssigt er Mads meget glad for fuldfed Chardonnay og elegante Tyske vine på Riesling druen. Får man Mads som gæst og serverer vin på Carmenere druen, vil man opleve at der virkelig ikke bliver sparet på dråberne!  Carmenere og Merlot er ikke hans livret, men han er ikke bange for at tage ”en” for holdet....    Privat bliver fritiden brugt til skateboarding og lej med ungerne. 

Hanne

Hanne

.Hanne er butikkens effektive kvindelige vingrosserer. Hanne er faktisk så effektiv at hun kun behøver arbejde en dag om ugen for at nå det samme som de 3 herrer. 

Især gavepakkerne fra Hanne's hånd imponerer og lader en del tilbage af ønske når man ser de 3 mandlige vingrosserere's kreationer.

 

 

 

Vin - kælderlisten

Vin - kælderlisten

Nogen gemmer vinen væk i kælderen. Det synes vi er synd. Vi har mere end 2.000 forskellige flasker, og vores moderne klimaanlæg sørger for den rette temperatur og luftfugtighed, mens de venter på, at du kommer forbi. Vi har både vin, og helt speciel vin.

Tjek kælderlisten

Whisky

Whisky

Vi kan godt lide whisky. Både de ramsaltede højlandstyper og de blide og nuancerede lowlanders. Men vi kan også tilbyde whisky fra USA, Japan eller fra Indien – og det er ikke så ringe endda.

Læs mere

Rom

Rom

De seneste år er rom blevet populært i Danmark. Det kan vi godt forstå. Rom passer til den danske smag, og der er rigtig mange spændende nuancer og dybder. Og vi sælger ikke cola.

Læs mere

Champagne

Champagne

Boblerne spreder sig hastigt på hylderne i butikken, og sablerne ligger fremme på bordene. Champagne signalerer fest, og vinhandleren hjælper gerne med at gøre din hverdag til en fest.

Læs mere